Spidibot

Hej Jag har sett den förut, men kommer inte ihåg namnet. Kan någon idenfitiera denna sportbåten? http://www.baadsnak.dk/galleri/data//703/medium/DSC00308.JPG http://www.baadsnak.dk/galleri/data//703/medium/DSC00041.JPG http://www.baadsnak.dk/galleri/data//703/medium/DSC00013.JPG Från början var den gul... Tack från Danmark Senast ändrad av Spidibot | 05 november 2007 | 20:49

Ca: halva nypriset

Ja. Enkelt monterer du en boost-mätare. Sandsynligvis findes i forvejen en nippel - ellers er det let at montere. Tex. DKK 298,- hos http://www.thansen.dk/product.asp?c=355534248&n=1199147582&pn=1222874900

Det er vel sådan, at forme og andet produktionsudstyr sælges og overtages efterhånden som producenter stopper. Ofte kommer en båd under nyt navn og med visse forandringer, men det er rimeligt at navne skiftes for der er ingen sikkerhed for, at den ene og den anden er ligeværdige i kvalitet og egenskaber. En del forme er kommet til tidligere østeuropa. CE-mærkningen sætter nok en stopper for en del af genbruget, for nu er det ikke bare at have en form og materialer, og så støbe en båd.

Inom EU är det rakt fram. Spanien eller Jönköping - samma regel! Annat språk, annan kultur men ingen tull eller moms. Spanska båtföretag säljer till månge därboende skandinaver, så dom vet en del om oss ]

Bayliner & Maxum är nog likvärdiga. Sea Ray en hel del bättre. Efter år 2000 lär B-liner vara OK.

Lidt afhængig af model og årgang, er der vise forskelle, men samarbejde er der masser af. Man køber og sælger for at optimere sin forretning, så både udvikling, know-how og komponenter bevæger sig mellem mærkerne. Oprindelig hed Mercuryerne Thor. Fabrikken har i årenes løb fremstillet kædesave og andet, men i nyere tid udelukkende marinemotorter. I 1971 begyndte Mercury at lave motorer i Europa (Belgien) og i 1974 kom Mariner - som et resultat af samarbejdet med Yamaha. Op til 55hk var det Yamahaer, over 55hk var det Mercuryer. Der var ingen tekniske forskelle på f. eks. en Yamaha 2hk og en Mariner 2hk. (Modellerne blev ændret fra år til år og i 90'erne blev det forvirrende at huske, hvad der kom fra hvem. F. eks. kom der en 50hk 3 cylinder Mercury til erstatning for en 55hk Yamaha-fremstillet model). I 1983 sluttede det nære samarbejdet som følge af en regel fra det amerikanske Federal Trade Commission. Til stor ærgrelse for Mercury, der havde hjulpet Yamaha ind på det amerikanske marked. Johnson/Evinrude's firetaktere er fra Suzuki. En del Mercuryer er Yamaha blokke på Mercury ben, Mercury og Mariner kommer fra samme koncern og har mange fælles dele. Nu til dags er der dog ingen Yamaha-motorer i Mariner serien. Bombardier, den nuværende ejer af JohnnyRude, har tilsyneladende fået vendt forretningen til at give overskud, men det er et faktum at mærket har været i alvorlige problemer og i perioder har solgt motorer, som ikke levede op til f. eks. Merc's niveau. Bombardier laver for øvrigt mange andre motoriserede produkter: Både, snescootere, Rotax motorer, terrænkøretøjer, go-karts m.m. I hovedvirksomheden laver man såmænd også større ting til transportindustrien, fly og tog. f. eks. Den største producent af små motorer er Tohatsu, som leverer til adskillige andre mærker, også udenfor marine-branchen. Tohatsu sælger også under eget navn (som er identiske med Nissan Outboard). Merc's samarbejde med Tohatsu er ret omfattende og alle de små motorer kommer derfra. Der er visse markedsføringsmæssige forskelle, f. eks. er en Merc 2,5hk en Tohatsu 3,5 med reduceret ydelse som er malet sort og har fået ny motorkappe og sejl-drev modellen fås kun som 4hk fra Merc mens en Tohatsu med samme er på 5hk. Når det gælder indenbordsmotorer er de største forskelle at finde blandt de komponenter, der gør en bilmotor til en marinemotor. De samme motorblokke findes under flere navne (Volvo/Mercruiser/Yamaha/OMC m. fl.) og kun drivlinje og drev er helt forskellige (altså foruden de nævne konvertingsdele). Den nyeste Mercruiser 130 hk Diesel er den samme 1,7 liter blok som Opel anvender i deres personbiler. Dedikerede marinemotorer som Vetus, Mermaid, KKE m. fl. udspringer også ofte af bil-diesler. Fiat, Peugeot, Mitsubishi, Mercedes, Scania, Iveco osv. Der er derfor mange argumenter at vurdere og sidst, men ikke mindst, adgangen til kvalificeret service. Det er en ringe trøst at have gjort et kup på en motor, hvis det ikke er til at opdrive reservedele eller et værksted.

Originala koster mycket pengar. Kontakta ett av företagen som gör sånt for bil- o. skylt (reklam) i självhäftande material.

Jeg ville ikke satse på en båd med en motor der antagelig kunne holde i nogle år. Så hellere starte med den, der kan det du vil. Husk at tage alle tal med i budgettet. Et budget med tillempede tal, som ser troskyldigt ud, kan få alvorlige konsekvenser og der er kun én, til at betale.... vær ærlig overfor dig selv og objektiv, når du vurderer.

Her er lidt billeder m.m. fra en anden ejer. Bemærk, at den også kaldes Minimax: http://jezze.unx.nu/our_boat_gallery.html Og en til salg: http://www.blocket.se/view/3319800.htm?caller=jkl_s&l=0&c=1&city=0

Prisen? Eftersom den står i Danmark (5 mil söder om Köpenhamn) skal der ordnes transport. Selve plattformen koster bare et symbolsk beløb DKK 300:- eller højere bud - om nu flere skulle være interesserede. Aktuell bild (det finns 3 strävare - bara 2 syns på bild): http://www.spidybot.com/bad.jpg

Badplattformen er 252 x 64 cm. Ikke identisk med , men samme type som billedet. badestige i den ene side. Monteringsdetaljer til agterspejlet er IKKE med så det skal indkøbes separat (Biltema/Watski, andre?)

Er motoren serviceret og justeret optimalt? Bedste økonomi får du i alle fald når du kører planende, ved laveste mulige hastighed, hvor båden planer stabilt. Tag bort unødig vægt. Se til at skrovet er rent o OK, kontroller motor trimvinkel og øvrig opsætning.

Inden du investerer 300K , bør du læse andres erfaringer: http://www.iboats.com/cgi-bin/ubb/ultimatebb.cgi?ubb=search i søkfelt skriv Bayliner problem. 215 hits om allt møjligt. Bayliner er blevet bedre, næsten lige så gode som andre kvalitetsbåde altid har været )

Dansk til dansk: Forbruget afhænger af en mængde ting og forskellige skrov har forskellig ideal-hastighed. Forbruget kan opgøres pr. time eller pr. distance. Moderne motorer udnytter brændstof mere effektivt og diesler har en højere udnyttelsesgrad end benzin. Vil man drive den ultimative fart ud af båden koster det uforholdvis meget energi (brændstof). Men der er andre argumenter: Merprisen for en diesel modsvarer flere års benzinforbrug. Brandfaren ved diesel er nærmest lig nul - hvilket man ikke kan sige om benzin! I alle fald har bådens vægt/deplacement stor betydning - specielt ved hel- eller halvplanende skrov. Planende både forbruger mindst ved den laveste hastighed, hvor de planer stabilt. Men dette kan blive en dyr timepris ved eksempelvis 25 knob. Som regel kan du se på en båd, om den går økonomisk: Rejser den stævnen eller trykker akterenden ned, forbruges der energi til at holde båden i denne stilling. Trækker den en stor hækbølge efter sig, er det samme resultat: Disse symptomer koster energi, som kommer fra brændstoffet.